En »god« handelstale mellem Storbritannien og USA kan være på trapperne.

For Donald Trump »elsker virkelig« Storbritannien og ikke mindst dets kongehus.

Nogenlunde sådan sagde den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, til britiske The Telegraph onsdag, men spørger man Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, skal man tage nyheden om en forestående handelsaftale mellem briterne og amerikanerne med et gran salt.

»Man skal være meget bevidst om kilderne i det, der meldes ud. The Telegraph er meget konservativ og ser en handelsaftale med USA som det vigtigste bolværk mod, at Storbritannien igen rykker sig tættere på EU,« bemærker han.

Når Ulrik Bie opfordrer til at være kildekritisk, sker det, fordi det EU-venlige The Guardians hovedhistorie her til morgen lyder noget anderledes. 

Nemlig, at den britiske regering styrker sikkerheden omkring forhandlingspapirerne, for at de ikke skal falde i amerikanske hænder. 

Desuden går der forlydender om, at tidsrammen for en eventuel handelsaftale er tre uger, og der er altså intet påskeæg på vej her og nu, selvom Donald Trump og hans administration gerne vil få det til at ligne det.

»Trump har brug for en række hurtige aftaler for at vise, at han er forhandlingens mester – men også for at øge presset på Kina. Japan, Sydkorea og angiveligt også Indien arbejder også intenst på aftaler,« forklarer Ulrik Bie.

Henover natten har Donald Trump haft toldsamtaler med Japan. På sit eget sociale medie, Truth Social, har Donald Trump skrevet, at der har været »stor fremgang« i forhandlingerne mellem de to lande.

Japanerne er dog gået fra mødet med en lidt anden opfattelse, lader det til, for de har efterfølgende betonet, at en forhandling mellem de to lande ikke bliver »let«.

Flere spørgsmål på bordet

Storbritannien er lige nu underlagt 10 procent basistold fra USA, mens britisk stål, aluminium og biler er underlagt 25 procent told. 

Lykkes det USA og Storbritannien at enes om en aftale, mener Ulrik Bie, at flere spørgsmål skal vendes ved forhandlingsbordet forinden.

Det gælder dels landsbruget, hvor USA presser for en åbning, men den britiske regering ikke vil gå på kompromis med fødevarestandarder.

Men det gælder også de aktuelle toldsatser.

»De ti procent basistold, som Trump vil have for at omverdenen smider penge i den amerikanske statskasse, som han udlægger det. Vil briterne gå med til det? Og de andre lande, der forhandles med?,« siger Ulrik Bie.

Han tilføjer, at de 25 procent told på biler, stål og aluminium rammer briterne hårdt og kommer på et uheldigt tidspunkt.

De har nemlig har taget skridt til at nationalisere den lukningstruede British Steel. Det vil i øvrigt også påvirke de kommende forhandlinger med EU, påpeger Ulrik Bie.

»Alt, hvad premierminister Keir Starmer giver af indrømmelser til USA, vil reducere muligheden for at en udvidet handelsaftale med EU. Det er noget, som spiller med i de britiske overvejelser – og naturligvis også i Washington, hvor en splittelse mellem Storbritannien og EU-landene vil være en diplomatisk triumf,« forklarer han.

Da Alexander Kragh i 2016 med to venner stiftede det digitale rekrutteringsbureau Statum, havde de en soleklar målsætning: De ville arbejde 80 timer om ugen.

Så ligesom i omvendt funktionsregning satte de sig og skuede ned over deres kalendere for at få regnestykket til at gå op. Hvis de arbejdede seks dage om ugen og kun sjældent tog fri tidligere end klokken ti om aftenen, kunne de ramme de attråede 80 arbejdstimer. Kragh var 23 år.

»Det var det indtryk, vi havde fået fra folk som Jesper Buch i de første sæsoner af 'Løvens Hule': At hvis man skulle have succes, krævede det, at man ramte de der 80 timers arbejde om ugen,« siger Alexander Kragh i dag.

Siden drev den puklede karrierestige ham forbi netop »Løvens Hule«, en konkurs og et farvel til iværksætterlivet, en stilling som marketingchef i jobportalen Ofir som bare 26-årig og i 2023 en plads på Berlingskes Talent 100-liste.

I dag har han kløvet godt halvdelen af sin arbejdstid af og har et opråb til denne årgangs talenter.

»Nu kan jeg ryste på hovedet ad, hvordan jeg så på tingene dengang. Mange arbejdsdage sad vi bare klokken ti om aftenen og var helt kogte i hovedet. Det var hyggeligt nok, men slet ikke effektivt. Og i de år mistede jeg mange venner, for hvis jeg skulle ud at drikke øl med dem, stod det i vejen for min succes.«

Advarsel til arbejdshundene

Som marketingschef i Ofir mødte Alexander Kragh en anden arbejdsindstilling. Der blev stadig knoklet igennem, men når kollegerne gik hjem klokken 16, kiggede han forvirret på dem med et blik, der sagde: »Hvor skal I hen?«

Når han selv var på ferie, tjekkede Kragh stadig e-mail en gang i timen.

»Det kan godt være, jeg var nede på 45 kontortimer om ugen, men mentalt var jeg stadig på arbejde hele tiden,« siger han.

Og så kom historiens mildt forudsigelige og ikke dybt originale vendepunkt: Alexander Kragh rundede 30 år og indså, at han også ville være en succes på hjemmefronten for sin hustru og sin søn, og så fik han et job som Marketing & Customer Service Director i det juridiske rådgiverhus Karnov.

Her arbejder han mindre – mange uger ligger han på de menneskelige 37 arbejdstimer – men hans arbejdsliv er langt mere effektivt og dermed meningsfuldt. Og derfor tillader han sig nu at komme med en formanende advarsel til de sultne, unge arbejdshunde, der er, som han var.

Mange bliver ved med at ofre

Spørgsmålet er: Er det ikke lige belejligt nok? 

Har Alexander Kragh ikke netop det, som så mange drømmer om – en spændende og velbetalt stilling med vilkår, der giver plads til masser af åndelig rigdom uden for arbejdet – fordi han tidligt i sin karriere lagde et højtbelagt fundament af ambitioner og arbejdsraseri?

»Jo, det er der selvfølgelig noget om. Det er der da. Der er bare også mange, der ikke formår at stoppe igen. Der bliver ved med at ofre. Mister venner og kærester. Og i dag kan jeg se, at det er ret unødvendigt.«

Tror du, du havde været, hvor du er i dag, hvis du havde arbejdet 40 timer om ugen i begyndelsen af din karriere?

Alexander Kragh gør et ret markant ophold i samtalens tempo og griner så:

»Nej. Jeg undervurderer bestemt heller ikke, at man skal give den gas i begyndelsen af sin karriere. Og jeg havde meget at lære, så jeg havde nok brug for at arbejde mere end 40 timer om ugen, hvis jeg ville være bedre end mine jævnaldrende,« siger han og fortsætter:

»Man skal bare passe på, at det ikke bliver så sort-hvidt, som det var for mig, hvor man er på arbejde bare for at være det. Hvis man skal arbejde effektivt, bliver man nødt til også at restituere.«

Har du i den forbindelse et godt råd til de 100 talenter, vi har udvalgt i år?

»Der er meget ekstern anerkendelse i at være på den liste, så du skal passe på, at du ikke bliver revet med af, at andre synes, du er god. Du skal finde dit eget værdisæt og ikke navigere efter andres, for ellers risikerer du for eksempel, at du bliver siddende på kontoret meget længere, end du behøver, fordi du tror, andre forventer det af dig.«

Noget kan tyde på, at de unge erhvervstalenter driver i retning af Alexander Kraghs opfordring. I den spørgeskemaundersøgelse, Berlingske har foretaget blandt de 100 navne i årets kåring, svarer kun to, at de i gennemsnit arbejder mere end 60 timer om ugen. 

Til gengæld er det kun 19 af de 100, der svarer, at de holder helt fri i weekenden. 

Overalt holdes vejret i øjeblikket, mens der ventes på mere afklaring om Trumps told. Bombastiske tiltag og mange kovendinger fra den amerikanske præsidents side har skabt en storm af usikkerheder.

Det påvirker aktiekurser, statsøkonomier og de globale handelsmønstre, men kan også ses i det mere konkrete. I butikkerne, i verdens havne og hos den enkelte virksomhedsejer, der skal forsøge at navigere i det hele.

Fremtiden for Beth Fynbo Benikes virksomhed, der sælges babyudstyr, så lys ud, indtil Trumps toldhammer ramte. Nu risikerer hun at miste sit livsværk og gå fra hus og hjem.

»Uden yderligere produkter, der kommer til USA, har vi ikke noget at sælge, hvilket betyder, at vi ikke har nogen indtægt. Uden indtægt kan jeg ikke betale mine ansatte, jeg kan ikke betale min forsikring, og jeg kan ikke betale mine lån. Hvis jeg misligholder mit lån, mister jeg mit hus,« fortæller hun.

Varerne bliver nemlig produceret i Kina, men sælges på det amerikanske marked. Det betyder, at hun bliver ramt af tolden på 145 procent og har opgivet at sende sit varelager over Stillehavet, selvom hun har givet over en million for at få det produceret, som Berlingske tidligere har beskrevet.

Historien om Beth Fynbo Benikes kamp for at holde sin virksomhed oven vande er endnu et eksempel på, hvordan virksomhedsejere verden over desperat kæmper mod Trumps told.

Milliardær og ejer af industrivirksomheden Linak, Bent Jensen, er veteran i dansk erhvervsliv, og har tidligere fortalt til Berlingske, at toldkrigen overgår alt andet, han har oplevet i sine 50 år som virksomhedsejer.

»Det er værre end både finanskrisen og coronanedlukningen på grund af uforudsigeligheden. Dengang vidste vi, hvad der skete, og hvor vi stod. Det gør vi ikke denne gang,« siger han.

Desperate for at komme af med varer

USA er Danmarks største eksportmarked. Sidste år kom 18 procent af de danske eksportindtægter fra USA. Eksporten af varer udgjorde 68 procent af den samlede danske eksport til USA, viser tal fra Danmarks Statistik.

I begyndelsen af april viste en rundspørge fra erhvervsorganisationen Danish Export, at 42 ud af 59 danske virksomheder med eksport til USA mente, at deres eksportmuligheder i landet er blevet dårligere eller meget dårligere, siden Donald Trump genvandt Det Hvide Hus.

Ikke én af virksomhederne i rundspørgen tror på bedre muligheder efter magtskiftet i USA.

Det er der en god grund til, for det er de virksomheder, der ender med regningen for tolden, forklarer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.

»Den amerikanske importør skal betale tolden. Det gør, at den køber, man oprindeligt har forestillet sig at have en aftale med, måske trækker sig og ikke længere kan betale prisen, fordi køberen ikke kan komme af med dem til med den højere pris, de amerikanske forbrugere vil skulle betale,« siger han.

På kort sigt vil tolden føre til øget import og lavere priser, fordi mange virksomheder lige nu vil gå langt for at komme af med deres varer. Det giver en form for udsalgseffekt, siger Philipp Schröder.

»Man vil af med sit varelager for at slippe for huslejen og sætte ny produktion i gang. Der kan nogle være fristet til at tage et tab på det varelager. Hvis man tager et tab, kan det være, man bliver fristet til at æde lidt af sin egen profit for at sælge det billigt,« siger han.

Men ifølge Beth Fynbo Benike kan det ikke lade sig gøre for hende. 

»Vi havde budgetteret med, at vi godt kunne holde til, at der blev tilføjet 30-40 procent i told. Men ingen havde forventet, at det ville blive så vanvittigt,« siger hun.

På længere sigt vil tolden øge priserne for forbrugerne og føre til, at mange virksomheder må ændre i deres forsyningskæde, producere varer et andet sted eller sælge varerne til andre markeder.

»Det er en lang proces og ikke bare noget, man gør. Det er også derfor, man ikke ser den her type chok i tallene fra måned til måned,« siger Philipp Schröder.

Spørgsmålet er dog, om de mange afgørende valg bliver umulige at træffe, fordi udmeldingerne konstant ændrer sig, og EU endnu ikke er kommet med et samlet modsvar på tolden.

Markedet er »rystende nervøst«

I øjeblikket kan travlheden også ses i flere af verdens havne. Det gør sig især gældende, fordi nogle ikke kun har mulighed for at sende varer fra Kina til USA, men også kan sende dem fra Sydøstasien. Det siger Peter Sand, chefanalytiker ved konsulenthuset Xeneta, der overvåger og indsamler data om fragtmarkedet.

»Der ses i øjeblikket noget af et pres før lukketid, for eksempel i Vietnam, som er en af de helt store eksportører til USA. De står foran en gigantisk toldmur, hvis den told, der nu er sat på pause, kommer i spil igen«, siger han.

Det kan også aflæses i højere fragtrater og et større antal skibe på søen, samtidig med at risikoen for, at det hele pludseligt kan ændre sig.

»Hvis der sker noget den ene dag, kan det den anden dag være det modsatte. For så er der sket en ændring i den flipflop-politik, der har været udtrykt i USA de seneste par måneder, og det gør markedet rystende nervøst,« siger Peter Sand.

Han påpeger desuden, at der også i skibstrafikken er tegn på, at Europa snart kan blive ramt af en sværm af kinesiske varer.

»Rederne har gjort klar. De har annonceret flere afgange og mere kapacitet ud af Asien til Nordeuropa end nogensinde før,« slår han fast.

Det scenario gør danske virksomheder bekymret for, at Europa bliver oversvømmet af kinesiske varer, der ellers var tiltænkt USA, men ikke kan afsættes på grund af tolden på 145 procent.

Det drejer sig blandt andet om detailkoncernen Søstrene Grene og elektronikwebshoppen Proshop, der forbereder sig på at håndtere det bedst muligt, hvis det sker, har Børsen tidligere beskrevet.

»Jeg tror, det kan sætte sig i priserne i Europa i nedadgående retning, fordi der er for store lagre, som skal bringes ned,« sagde Poul Thyregod, der er topchef og medejer af Proshop, til Børsen.

Mange amerikanske giganter har ifølge The New York Times haft kræfterne til at handle med rettidig omhu. De har på grund af coronakrisen, flaskehalse i verdens havne og bekymringer for en kommende told på kinesiske varer spredt deres produktion for at undgå sårbarheder.

Apple laver nogle af deres iPads og Airpods i Vietnam og flere af deres iPhones i Indien. Walmart får flere varer produceret i Indien og Mexico, ligesom Nike og Samsung også får færre varer produceret i Kina.

En provokerende tanke

Selvom tolden rammer vidt og bredt er det ikke alle virksomheder der ser situationen sort. 

Industrivirksomheden Bramidan fortalte i sidste uge til Berlingske, at man kan holde produktionen hjemme og alligevel eksportere til USA i dag.

Selvom virksomhedens varer bliver pålagt told af den amerikanske præsident, gør konkurrenternes varer det også, fortalte administrerende direktør Jakob Lysholm Christensen.

Og fordi konkurrenterne enten ligger eller har underleverandører i Asien, hvor landene bliver ramt af en højere told, giver handelskrigen den danske virksomhed en fordel.

»Det er en provokerende tanke, men jeg tror på, at der er muligheder for danske virksomheder lige nu,« siger han.

Derfor var hans opfordring også at forsøge at skære igennem kaosset og se mulighederne.

Tiden vil vise, hvor det store toldslagsmål ender. EU drøfter nu, hvad modsvaret skal være. Samtidig er der intet, der tyder på, at krigen mellem USA og Kina har kurs mod en afslutning.

Den amerikanske chipgigant Nvidias aktiekurs tog onsdag et dyk, efter at det kom frem, at Nvidia forventer en kæmpe regning på grund af USA's øgede eksportrestriktioner mod Kina.

Ved børsluk i USA er aktien nede med omkring syv procent, efter at aktien tidligere havde udsigt til et fald på over 10 procent ifølge nyhedsbureauet AFP.

Onsdag kom det frem, at Nvidia har hensat 5,5 milliarder dollar - svarede til 36 milliarder kroner - på grund af de øgede restriktioner mod Kina.

Nvidia udvikler avancerede computerchips, der blandt andet bruges til at træne kunstig intelligens, og Kina er et stort marked.

Selskabet er i forvejen underlagt restriktioner, som gør, at de ikke må sælge deres stærkeste produkter i Kina.

Men den chip, som selskabet har udviklet til at overholde restriktionerne, står nu også til at blive ramt.

Generelt har det været en tung dag for de amerikanske aktier, både før og efter at den amerikanske centralbanks chef, Jerome Powell, har sagt, at banken vil vente på mere klarhed, før den vil ændre den amerikanske rente.

I en udtalelse advarede Jerome Powell om, at højere end forventet told sandsynligvis ville betyde højere inflation og mindre vækst.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Både det techtunge Nasdaq-indeks, det brede aktieindeks S&P 500 og Dow Jones-indekset er onsdag lukket med fald ifølge Reuters.

Foreløbig data viser ifølge Reuters, at S&P 500 er faldet med 2,24 procent, at Nasdaq er faldet med 3,05 procent, og at Dow Jones er faldet med 1,72 procent.

Trusler om told og nye toldsatser har de sidste uger bølget frem og tilbage mellem USA og Kina.

Det har sendt både internationale og danske aktier ud på en slingrekurs. Først faldt aktieindeksene, efter at den amerikanske præsident Donald Trump præsenterede nye toldsatser.

Siden steg aktiemarkederne igen, efter at toldplanerne blev sat delvist på pause i 90 dage.

/ritzau/

Der bliver nærmest sat rekord efter rekord på boligmarkedet.

For en måned siden lød det, at antallet af bolighandler i februar var på sit næsthøjeste nogensinde, men dén andenplads er nu vippet af pinden og er blevet til en tredjeplads.

Nye tal fra Boligsiden viser nemlig, at boligsalget i marts var det næsthøjeste nogensinde, med 7.842 handler, når man tager sæsonudsving ud af ligningen.

Og det er på mange måder bemærkelsesværdigt, fordi hele verden dirrer under Donald Trumps hæsblæsende handelskrig.

»Det kan godt undre, at boligsalget fortsætter fremad i fuld firspring, når man tager højde for den i øjeblikket store politiske uro,« konstaterer Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Boligpriserne steg i marts, og markedet holder endda stand, selvom danskerne ser meget sort på deres økonomiske fremtid.

Kun tre gange før har Danmarks Statistik målt forbrugertilliden så lav som nu, og i de tre perioder er boligpriserne faldet. 

Derfor er det naturligt at overveje, hvorfor det ikke gør sig gældende denne gang, mener Lise Nytoft Bergmann.

»Forklaringen skal formentlig findes i, at danskerne endnu ikke for alvor er blevet ramt på deres egen økonomi,« tilføjer hun og henviser til, at økonomien og arbejdsmarkedet fortsat er solid.

Ejendomsmæglerne har indtil videre formået at sælge allerflest boliger i marts 2021, hvor en lav rente sendte danskerne på boligjagt under coronapandemien.

Det var også dengang, folk ilede ud og købte sommerhuse. Dem vender vi tilbage til.

Et »ekstra« gear siden efteråret

De mange bolighandler i marts er ikke overraskende, for siden efteråret er boligmarkedet gået et gear op.

Handelsaktiviteten har gentagne gange været fem procent højere end i månederne op til coronapandemien.

Samtidig bliver der handlet 80 procent flere boliger i forhold til bunden i 2022, hvor boligmarkedet var tynget af høj inflation og kraftigt stigende renter.

Det bemærker Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Han tror på, at det gode humør fortsætter med let stigende priser og mange handler.

Men cheføkonomen anerkender, at Donald Trump kan kaste grus i maskineriet.

»De nye toldsatser og potentiel handelskrig ser vi ikke her og nu som en stor risikofaktor for boligmarkedet, men vi er også anerkendende overfor, at det kan blive en faktor på sigt, hvis det udvikler sig til det værre,« siger Jeppe Juul Borre.

Zoomer man ind på de nye handelstal, så er det både huse, lejligheder og sommerhuse, der er blevet solgt godt af i marts.

Stor lyst til sommerhuse

Med forårets komme plejer flere at være på jagt efter et sommerhus, og når man sæsonkorrigerer tallene, har 821 sommerhuse skiftet ejere i årets første forårsmåned.

Det er et lille fald i forhold til februar, men lysten til at købe sommerhus er stadig på et ganske højt niveau. 

Dog er der stadig et godt stykke vej op til de rekordmange handler under coronapandemien i 2020 og 2021.

Ser man på landkortet, har sommerhussalget især haft gode dage i Vest- og Sydsjælland samt Sydjylland. 

Vender man blikket mod lejligheder, er det svært at komme uden om aktiviteten i København. 

Her er salget stukket fuldstændig af fra resten af landet, men en ganske betragtelig del af danske lejligheder ligger også i København.

Hele 1.058 lejligheder blev handlet i marts i hovedstaden, når man tager højde for sæson.

Lise Nytoft Bergmann har tidligere påpeget, at hun har en lille bekymringsrynke angående prisen på københavnske ejerlejligheder, fordi de er steget meget de seneste år.

Og hvis Donald Trumps toldkrig sætter en kæp i hjulet på det danske boligmarked, kan den let ramme de områder, der er steget mest i pris.

God eftermiddag, kære læser.

Påsken venter lige om hjørnet, men inden du tager en tår snaps og spiser dig mæt i sild, så har Berlingske Business kreeret et fint påskeæg til dig.

Det består ikke af chokolade, men derimod en bred vifte af de erhvervsnyheder, som trækker overskrifter lige nu.

Som altid starter vi med tre historier fra vores konkurrenter og slutter med tre fra os selv.

#1 – Trump sender verdens mest hypede aktie i modvind

Man skal ikke spole tiden ret langt tilbage, før alle ville eje en aktie i mikrochipselskabet NVIDIA.

Det amerikanske selskabs chip blev anset for at være overlegne til udvikling af kunstig intelligens, salget satte rekord efter rekord, og NVIDIAs topchef, Jensen Huang, blev set som lidt af en guru.

Men nu er NVIDIA kommet i modvind.

De amerikanske børser har slået dørene op, og et kvarter inde i onsdagens handel falder NVIDIA-aktien med over fem procent.

Det sker, efter at NVIDIA er blevet direkte ramt af Donald Trumps handelskrig med Kina, skriver The Wall Street Journal.

Chipgiganten skal nu have en særlig tilladelse for at sælge sine H20-chip til Kina, selvom netop den chip var tilpasset det kinesiske marked ved at være dårligere end NVIDIAs bedste chip.

Som konsekvens har NVIDIA nedskrevet for 5,5 milliarder dollar svarende til over 36 milliarder kroner.

ASML, der er en hollandsk producent af chipudstyr til blandt andet NVIDIA, er også ramt på aktiekursen. I skrivende stund er den faldet fire procent onsdag.

#2 – Prominent bankboss advarer Trump: Handelskrig undergraver USAs troværdighed

Donald Trumps trang til at gemme USA bag toldmure møder nu hård modstand fra en af landets mest magtfulde bankbosser.

I et interview med Financial Times holder Jamie Dimon, topchef for storbanken JPMorgan Chase, sig ikke tilbage i sin kritik af Trumps eskalerende handelskrig.

Dimon advarer direkte om, at præsidentens mange toldmanøvrer risikerer at underminere USAs troværdighed i udlandet. Samtidig opfordrer han den amerikanske regering til hurtigst muligt at indlede seriøse forhandlinger med Kina.

Bankchefen udtrykker samlet set bekymring for, at USA kan miste sin økonomiske førerposition globalt, hvis Trump fortsætter sine vilde sving med toldhammeren.

#3 – Nordiske virksomheder står stærkt i Donald Trumps stormvejr

Svingende og uforudsigelige udmeldinger fra Donald Trump bør ikke få danske virksomheder til at trykke på panikknappen.

Sådan lyder budskabet fra Nordea-topchef Frank Vang-Jensen i et interview med Dagbladet Børsen.

Ifølge Nordea-bossen står vi i en helt ekstraordinær situation, men trods de umiddelbart dystre udsigter er der ikke nødvendigvis tale om en langvarig trussel for nordiske virksomheder.

»Hvad vi ser i øjeblikket i forhold til de hastigt skiftende udmeldinger fra USA er uden fortilfælde, og noget vi må forholde os til. Men af flere grunde, så er det ikke noget, der gør, at jeg er voldsomt bekymret for de nordiske virksomheder,« siger Frank Vang-Jensen til Dagbladet Børsen.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Færre og færre vil være selvstændige: »Vi har i høj grad en kultur, der varetager arbejdstagerne«

På trods af en omfattende iværksætterstrategi, der blev indført sidste år, kaster færre og færre sig ud i livet som selvstændig, viser nye tal. Ifølge De Konservative er det et bevis på, at arbejdet ikke er slut.

Læs Sarah Vinten Møbius’ artikel her.

B: Salget af Tesla styrtdykker i Europa – undtagen i ét land

Salget af elbilmærket Tesla falder markant i Europa, men lige i ét land stiger salget faktisk.

Læs Sofie Dyhm-Junges artikel her.

C: Danskerne vælter ind på aktiemarkedet midt i Trump-kaos: Dette skal du være opmærksom på, hvis du hopper med

Hos to af landets største handelsplatforme oplever man lige nu en kæmpe interesse for aktieinvesteringer. Trumps toldkaos betyder nemlig voldsomme udsving – og for mange også kæmpe muligheder. Eksperter påpeger dog, at der også medfølger betydelige risici.

Læs Rasmus Lolk Christensens artikel her.

Rigtig god påske, updaten vender tilbage på tirsdag.

Færre og færre springer ud i livet som selvstændig og starter virksomhed i Danmark.

Faktisk er antallet af nyregistrerede virksomheder i Danmark i første kvartal af 2025 det laveste i ti år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, lavet af brancheorganisationen for små- og mellemstore virksomheder, SMVdanmark.

I første kvartal af 2025 blev der oprettet 6.531 nye virksomheder. Det er næsten en halvering i forhold til første kvartal af 2019, hvor der blev oprettet 11.024 nye virksomheder.

De tørre tal forstærker fortællingen om en dalende lyst til at blive selvstændig i Danmark. Hele 2024 slog også rekord for det laveste antal nyregistrerede virksomheder i ti år. 

Lysten – eller manglen på samme – er ikke uden konsekvenser, siger SMVdanmarks cheføkonom, Thomas Gress, der mener, at vi går glip af mange nye virksomheder og dermed potentielt af den vækst og udvikling, som nye iværksættervirksomheder skaber. 

»Vi skal have gjort noget ved det bureaukrati, som kvæler virkelysten hos rigtig mange nystartede, mindre virksomheder. Vi hører fra flere af vores medlemmer, at havde de vidst, hvor meget det krævede at starte op, så er de ikke sikre på, at de ville gøre det,« udtaler han. 

Udviklingen skal ses i lyset af, at den samlede beskæftigelse i Danmark er steget markant i samme periode – flere og flere kommer altså i arbejde. 

Thomas Gress taler derfor om, at Danmark bliver mere og mere et »lønmodtagerland«.

Store iværksætterambitioner, men ikke nok

Men Danmark har store ambitioner på iværksætteriets vegne. 

Faktisk skal Danmark ifølge erhvervsminister Morten Bødskov være »et iværksætterland i verdensklasse«. Det udtalte han i februar, i forbindelse med at en del af en bred politisk aftale mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blev indgået.

Aftalen, der er blevet døbt »iværksætterpakken«, indeholder 41 initiativer fordelt på temaer som »adgang til kapital«, »færre byrder« og »mindre bøvl«. 

Strategien indeholder blandt andet bedre muligheder for at rejse investeringer til sin virksomhed, men også en sænkning af prisen for at starte et anpartsselskab og bedre barselsvilkår for iværksættere. 

Men de nye tal er ifølge erhvervsordfører for De Konservative, Helle Bonnesen, et bevis på, at arbejdet for iværksætteri ikke er slut.

»Alle delene i vores iværksætterstrategi er jo ikke kommet helt op og flyve endnu, men det kunne godt tyde på, at det ikke er nok,« lyder det.

Selv mener hun, at iværksætterpakken var »første skridt«, og at der ligger et stort potentiale i at arbejde med kulturen omkring iværksætteri.

»Vi har jo ikke rigtig en kultur for iværksætteri i Danmark. Det er ikke noget, man bliver motiveret til, hverken som ung eller som nystartet. Vi har i høj grad en kultur, der varetager arbejdstagerne,« bemærker hun og forklarer, at De Konservative i øjeblikket arbejder på udspil, der skal gøre endnu mere for små erhvervsdrivende i Danmark.

Temaerne vil hun endnu ikke løfte sløret for. 

Europæerne ser i stor stil væk fra det ellers tidligere populære elbilmærke Tesla, når de skal vælge ny bil.

I hele Europa leverede Tesla 37 procent færre biler i første kvartal af 2025 sammenlignet med den tilsvarende periode i 2024, skriver bilmediet Boosted.

I Danmark er der blevet solgt godt 56 procent færre Teslaer i årets første kvartal sammenlignet med første kvartal 2024, mens salget i Tyskland eksempelvis er faldet med hele 62 procent.

Der er dog et europæisk land, der ikke følger den trend. Og det er Storbritannien.

Her der blevet solgt seks procent flere Teslaer i årets første kvartal sammenlignet med første kvartal sidste år.

Det stigende salg i Storbritannien forklares af Boosted med, at de fire forenede britiske lande ikke er underlagt EUs told på kinesiske elbiler, da de ikke er medlem af EU. Og flere Tesla-modeller, blandt andet Model Y, produceres i Kina.

Derudover købes mange Teslaer som firmabiler i Storbritannien og er derfor ofte bestilt måneder i forvejen.

For Tesla blev 2024 det første år nogensinde med en nedgang i salget. Den trend er dermed fortsat ind i 2025, hvor Elon Musks  engagement i både Donald Trumps regering og tilknytning til den europæiske højrefløj har fået flere til at fravælge Tesla.

»Det er første gang, at vi ser effekten af den nylige skade på varemærket. Disse vækstrater vil sandsynligvis forværres i indeværende kvartal,« sagde Gene Munster, der er ledende partner i Deepwater Asset Management, ifølge nyhedsbureauet Reuters i sidste uge.

Analytikeren forventer, at Teslas 2025-salg vil ligge ni procent lavere end de 1,79 millioner biler, som producenten leverede i 2024, hvor kinesiske BYD indtog tronen som verdens største elbilleverandør.

Tesla på femtepladsen i Danmark

Det svækkede salg af Tesla i Danmark kan ses ved, at den ellers mest populære bilmodel, Model Y, har fået halveret sit salg i landet i første kvartal 2025 sammenlignet med sidste år. 

Hvor modellen før var på førstepladsen, er det nu den femtemest populære bil i Danmark.